Jeg har jo allerede fortalt om vores første og anden hjemmefødsel, og de indlæg tog I rigtig godt i mod. Og nu har min kæreste været så fantastisk sød at fortælle om sin oplevelse af Lillebrors hjemmefødsel, så den vil jeg også dele med jer!
FAR FORTÆLLER OM HJEMMEFØDSEL I EGET BADEKAR:
Hvorfor hjemmefødsel?
Min kæreste ønskede hjemmefødsel med vores første barn. Jeg var ikke tilhænger af det i starten, fordi jeg ærlig talt ikke havde hørt om det og syntes at det virkede unormalt og mere farligt.
Jeg tror, at det der var alfa og omega for mig til at sige ja til hjemmefødsel var, at vi på kurset Smertefri Fødsel (Partner Bootcamp) lærte om hormonet oxytocin, og at det vigtigste for en god fødsel er at kunne slappe af.
Og fordi min kæreste ikke bryder sig så meget om hospitaler og så en perfekt fødsel som en hjemmefødsel, så var det naturligvis sådan, hun bedst kunne slappe af.
Vores første fødsel gik virkelig godt, vi kunne nærmest ikke have ønsket os en bedre første fødsel, derfor var det naturligt, at vi også valgte en hjemmefødsel anden gang.
Er det for tidligt at hente jordemoderen?
Jeg blev vækket klokken 2 om natten af min kæreste, der fortalte mig, at vandet var gået. Jeg kan huske, at min første tanke var, at det var stort set samme tidspunkt, som hun vækkede mig, da hun fødte vores første barn.
Jeg kom ind til min kæreste i soveværelset, og hun fortalte mig, at hun havde fået veer, og at de kom sådan rimelig regelmæssigt. De var der ret hyppigt, og jeg husker det som om, det faktisk nærmest var med det samme, at jeg sagde, jeg gerne ville ringe til fødegangen.
Min kæreste sagde så, at det syntes hun ikke, at jeg skulle gøre, for hun havde allerede ringet to gange – først da vandet gik og anden gang spurgte hun hvor lang tid, der skulle gå mellem veerne, og fik at vide, at det endnu var for tidligt efter tre veer kun.
Efter det gik der cirka et kvarter, hvorefter jeg sagde, at jeg gerne ville ringe til fødegangen igen, men min kæreste syntes stadig det var for tidligt.
Alligevel ringede jeg ind til fødegangen og sagde, at de altså skulle komme ud, for min kæreste havde hyppige/ofte veer der var ret kraftige. Jeg kunne nemlig huske fra første fødsel, hvor roligt det hele var, så det virkede meget mere intenst denne gang.
Hende jeg snakkede med inde på fødegangen sagde, at det jo ikke var så godt, hvis de kom ud for tidligt, for hvis fødslen kom til at vare for lang tid, ville de jo så skulle lave et vagtskifte undervejs. Men jeg insisterede på, at der skulle komme én ud.
Så spurgte hun, hvor kraftige veerne var – var de intensiveret? Da jeg spurgte min kæreste om det, kunne hun ikke rigtigt svare på det, og så ville jordemoderen gerne tale med min kæreste.
Bagefter talte jeg med hende igen, og jordemoderen sagde, at de selvfølgelig ville komme ud, hvis vi gerne ville have det, men at vi skulle overveje, om det var for tidligt. Og jeg svarede, jeg gerne ville have, at der kom en ud nu.
Lidt stresset faktisk
Derefter ringede jeg efter min svigermor. Hun kom efter ca. en halv time og snakkede med min kæreste og lavede te. Min kæreste ville gerne have, at jeg fyldte badekarret, men samtidig ville hun også gerne have, at jeg var inde sammen med hende.
Hun ville også gerne have mad, og jeg lavede to madder til hende, men hun spiste ikke nogen af dem, fordi veerne var blevet stærkere.
Min svigermor kom op i soveværelset, mens jeg var i gang med at rengøre badekarret og fylde det. Jeg kunne høre min kæreste tale med sin svigermor om, at hun gerne vil have at jeg skulle være inde hos hende, så jeg var lidt stresset over at nå at fylde badekarret. Min kæreste havde vidst ikke så meget tidsfornemmelse der tror jeg.
Derfor byttede jeg med min svigermor, så hun fyldte badekarret. Jeg gik ind til min kæreste og prøvede at massere hendes lænd, det kunne hun godt lide til første fødsel. Men denne gang virkede det ikkes om om det hjalp så meget.
Så kom jordemoderen, og det var lidt stressende, for hun skulle bruge nogle sorte ovnfade fra vores køkken til sit udstyr. Da jeg så fandt det (troede jeg), var det en bakke, jeg var kommet med, så min svigermor måtte finde det rigtige fad (dem der er inde i ovnen), mens jeg indrettede arbejdsværelset (der var under kæmpe renovering da vi lige var flyttet ind!) med et arbejdsbord og en stol som jordemoderen gerne ville have.
“På næste ve føder hun”
Kort efter at jordemoderen var kommet på plads, kom min kæreste ud i badet. Da hun havde været derude en lille smule, ringede jeg efter min mor og bad hende om at hente vores søn på 2 år, for det syntes min svigermor var bedst.
Jeg følte lige jeg havde sagt farvel til vores store søn og min mor. Så kom jeg oven på og skulle hjælpe jordemoderen med at sørge for, at min kæreste ikke spændte i gennem i kroppen, men havde sin numse nede i vandet. Så jeg prøvede faktisk at holde hende nede. Men det gjorde jeg kun en gang for så sagde jordemoderen: ”På næste ve føder hun”.
Fredfyldt og harmonisk vandfødsel
Det kom som et stort chok for mig og min kæreste, at hun allerede skulle føde! Det var kun ti minutter siden, min mor havde hentet vores store søn!
Jeg havde egentlig regnet med at det at føde (altså pressefasen) ville tage længere tid, men det gik faktisk utrolig hurtigt.
Der gik få minutter, og så lige pludselig kom vores baby “svømmende” under vandet ind under min kærestes ben og hen til hendes arme, hvor hun tog vores lille nyfødte søn op.
Det var meget fredfyldt og harmonisk at se det der lille væsen under vandet. Han kom sådan svømmende hen til hende, hjulpet på vej af jordemoderen.
En gummiagtig navlestreng
Da han så kom op, var det lidt kaotisk igen, fordi navlestrengen var snoet rundt om hans arme osv. Jeg prøvede at hjælpe med at få det væk, da jeg følte det ikke var så godt, men jordemoderen hjalp og sagde at det ikke var farligt.
Til første fødsel kan jeg ikke huske, at jeg sådan sad og rørte navlestrengen, men denne gang spurgte jordemoderen, om jeg ikke havde lyst til at prøve at holde navlestrengen. Det var ret sjovt, for den pulserede. Det var en meget, meget vild oplevelse at mærke denne her pulserende navlestreng, som langsomt ebbede ud og pulserede mindre og mindre til den til sidst stoppede.
Så bad jordemoderen mig om at klipppe navlestrengen, hvilket var ret mærkeligt, når man lige havde stået og mærket denne mærkelige konsistens. Den var sådan lidt gummiagtig at klippe over, det var lidt underligt.
“Næste gang kommer vi, når vandet går!”
I forhold til første fødsel, der varede 12 timer, varede denne jo kun små tre timer. Vores søn blev født 04.47 og jordemoderen ankom præcis 43 minutter inden vores søn blev født, så jeg var seriøst lettet over, at jeg insisterede på, at hun kom ud, for ellers havde vi stået med fødslen alene.
Jordemoderen var der kun 43 minutter, inden min kæreste fødte. Og bagefter sagde jordemoderen, at hvis vi nogensinde får et barn igen, så skal vi bede om at få en jordemoder ud, allerede når vandet går!
Læs også min egen beretning om samme fødsel her🙂