Kan man gætte, at man er gravid før man er de famøse 4+0? Her fortæller jeg om mine erfaringer, og hvordan jeg gættede, at jeg var gravid allerede 3+0 (med mit andet barn) på grund af tidlige tegn på graviditet.
Jeg kan lige så godt sige det her 100 % ærligt – jeg er et giga, mega testmonster. Jeg har en rimelig uregelmæssig menstruation, og da jeg prøvede at blive gravid første gang, altså inden jeg lærte min cyklus at kende (fx at genkende min ægløsning), testede jeg nærmest hver uge. Jeg anede jo ikke, hvornår det var min såkaldte “testdag”, fordi mine cyklusser var så varierende af længde.
Læs også: Sådan fandt jeg ud af, at jeg havde PCO
Det blev bedre anden gang jeg prøvede at blive gravid – jeg havde nu fuldstændig styr på at genkende min ægløsning og vidste derfor også, hvornår det var min testdag. Det sparede jeg mange graviditetsteste på! Men altså så er dilemmaet jo: Skal man teste før 4+0, på dagen eller måske vente nogle dage for en sikkerhedsskyld? Det er jo helt klart et temperamentsspørgsmål, og jeg har prøvet begge dele:
Min første graviditet bekræftede jeg med en test PRÆCIS 4+0 (selvom jeg havde haft mistanke i dagene op til) fordi jeg havde været i mild hormonbehandling og var sindssygt træt af graviditetstests og de på fertilitetsklinikken anbefalede at teste 4+0 (faktisk skulle man ringe ind og sige resultatet den dag også). Så jeg TVANG mig selv til at vente til 4+0. Og der var så to streger!
Læs også: Brug temperaturmetoden til at blive gravid
Min anden graviditet testede jeg allerede 3+3, og der kom faktisk en svag streg efter tid. Det var selvfølgelig ugyldigt, men dagen efter (3+4) var den meget, meget, meget svagt positiv indenfor tid. Og altså, den var god nok, for nu er jeg i 28. uge. Men grunden til at jeg testede allerede 3+3 var faktisk, at jeg nærmest vidste, at jeg var gravid. Og eftersom jeg selv søgte hele google i gennem for tidlige tegn på graviditet, og slugte alt, hvad jeg fandt, vil jeg nu komme med mine egne 3 tegn på tidlig graviditet til andre, der måske søger lige så ihærdigt som mig. For altså, dagene kan bare næsten ikke føles længere, end når man venter på testdag og analyserer alle kroppens tegn, vel?
Her er i hvert fald de 3 tidlige tegn på graviditet, som fik mig til at gætte rigtigt:
- Jeg havde en trifaset temperaturkurve. Dette tegn er pænt nørdet, men jeg beskriver det rigtig grundigt i mit indlæg om at bruge temperaturmetoden til at øge sine chancer for at blive gravid. Kort sagt går det ud på, at jeg hver morgen tog min morgentemperatur, og da den steg til tredje fase den dag, hvor det passede med, at et. evt. begfrugtet æg ville sætte sig fast (for mig var det 2+6), fik jeg et rimeligt kraftigt håb om, at jeg var gravid.
- Mit energiniveau faldt ikke den sidste uge op til testdag. De seneste cyklusser havde jeg tracket mit humør lidt løst, og jeg havde opdaget, at mit energiniveau faldt markant i dagene op til menstruation. Fx havde jeg opdaget, at jeg som regel færdiggjorde større projekter og var meget mere effektiv i dagene omkring ægløsning, men at op mod menstruationen var jeg træt og havde svært ved at tage mig sammen. Men ikke denne cyklus! Der færdiggjorde jeg tværtimod en stor opgave midt i den periode, hvor jeg plejede at være trættest.
- Jeg fik svage ligamentsmerter. Det skete to gange fra jeg var 3+0, at jeg fik et lille jag i ligamenterne, når jeg rejste mig op. Jeg kendte følelsen fra min første graviditet, og jeg synes godt nok det er tidligt i en graviditet at få det (og ved ikke, om det faktisk er kan være det), men ikke desto mindre gav det mig håb om, at der måske skete noget nyt i kroppen.
Ikke de klassiske tegn på graviditet
Som I kan se, er det måske ikke de mest klassiske tegn på tidlig graviditet, som jeg oplevede. Fx havde jeg ikke ømme bryster eller kvalme (kvalmen kom først i 9. uge i min anden graviditet og aldrig i min første) og heller ingen madlede.
Men i modsætning til første gang, jeg var gravid, var det mange tegn. Første gang var mit eneste tegn nemlig, at jeg blev voldsomt (som i SINDSSYGT!) oppustet lige omkring det tidspunkt, hvor ægget sætter sig fast.
Men på det tidspunkt havde jeg jo taget hormoner for at få ægløsning, og de har også oppustethed som bivirkning, så selvom jeg godt vidste, at det kunne være et tegn på at ægget satte sig fast (eller det havde jeg i hvert fald googlet mig frem til, jeg har aldrig spurgt en ekspert), så turde jeg ikke rigtigt tro på det. Faktisk havde jeg så få (læs: ingen) symptomer på graviditet i min første graviditet, at jeg havde meget svært ved at tro på det og blandt andet bestilte en tidlig scanning i uge 5 for at få det bekræftet!
Jeg vil lige understrege, at alle de her tegn er nogen, jeg har fundet på google gennem de seneste tre år, og jeg aner ikke, om de er videnskabeligt underbygget. Men på en måde var det heller ikke så vigtigt for mig i dagene op til testdag. For altså … jeg drømte jo bare så meget om at se de to streger, at alt, hvad der kunne give mig håb var rimelig kærkomment. Og så fik det jo også tiden til at gå.
Men måske er det også værd at bemærke, at jeg faktisk havde FLERE af de typiske, tidlige tegn på graviditet de gange, hvor jeg ikke var gravid (fx kvalme og madlede), end de to gange, hvor jeg rent faktisk VAR gravid. Så altså, ja – man kan desværre sagtens bilde sig ind at man har de mærkeligste tegn!
Man kan selvfølgelig diskutere, om det stresser kroppen at kigge så meget efter tidlige tegn på graviditet. Om man ikke bare burde affinde sig med, at baby kommer, når baby kommer? Og jo, det tror jeg helt klart er sundest. Og for nogen virker det måske. Men det gjorde det altså ikke for mig. Jeg var ALT for nysgerrig.
Hvilke tidlige tegn på graviditet har du oplevet?
Ps. Måske er du også nysgerrig efter at læse om, hvordan veer føles eller hvor tidligt man kan mærke liv, når man er gravid? Eller måske min fødselsberetning om en lynfødsel i eget badekar?
Kære Camilla,
Jeg har grundet tidlige symptomer dem du nævner samt meget ømme bryster opdaget begge mine graviditer omkring 3+0.
Så jeg tror bestemt nogle kan mærke det tidligt. Tillykke med graviditeten.
Vh. Ida
Hej Ida. Tak for din kommentar. Ja, det lader bestemt til at nogen kan mærke det tidligt:-) Mh. Camilla