Kender du konceptet 1000 bøger?
1000 bøger handler om at læse 1000 bøger med sit barn, før barnet starter i skole. Det er simpelthen et koncept, hvor man sammen kan prøve at få mere læsning ind i hverdagen – og finde inspiration til det på bloggen.
Jeg har for nogle uger siden skrevet et gæsteindlæg til 1000 bøger, der handler om, hvordan man kan starte med at læse med sin baby.
Jeg mener nemlig sagtens at man kan læse med en helt lille baby – også selvom babyen er mindre end et år. Så de tre tips i ovenstående gæsteindlæg handler netop om, hvordan man starter den helt tidlige læsning op. Fx kommer jeg lidt ind på brugen af babytegn, som jeg også har en idé til et indlæg om her på bloggen.
Andre indlæg om læsning
Jeg har også skrevet andre indlæg om læsning her på Fabelmor. Nogle af jer kan måske huske mit indlæg om dialogisk læsning? Eller mit gæsteindlæg om at læse godnathistorier for sin 2årige?
Jeg har også skrevet et indlæg om, hvordan du kan bygge dit eget læsehjørne – og i dette indlæg kommer jeg med tips til tre moderne børnebogsserier, du kan læse med dit barn på 2-3 år.
Jeg holder rigtig meget af at læse med mine børn og jeg elsker billedbøger. Så hvis der er noget, I gerne vil læse mere om her på bloggen angående læsning, så sig endelig til!
Hvad er dit bedste tip til tidlig læsning?