Da jeg og min kæreste fandt ud af, at vi var parate til at blive forældre, havde jeg taget p-piller i mere end 10 år. Jeg havde derfor ingen anelse om, hvordan min cyklus var – udover en svag erindring om, at den vidst egentlig var noget rod, dengang jeg som 16årig fik p-piller.
Men det var jo meget normalt for en teenager, ik’?
Sådan fandt jeg ud af at jeg havde pco
Jeg stoppede på p-pillerne i august, da vi var på ferie på den smukke ø Svelmø, der ligger i det sydfynske øhav. 32 dage senere var min menstruation forsinket, og jeg tog håbefuldt en graviditetstest.
Måske var jeg én af dem, der bare blev gravid med det samme?
Da jeg sad på toilettet i vores lille toværelseslejlighed og kiggede på mobiluret og testen, vidste jeg ikke, at det skulle blive den første af mange teste. RIGTIG mange teste for at være helt præcis.
Men det blev det, for jeg fik først min første menstruation ca. 50 dage efter p-pillestop. Og den næste 37 dage senere. Og så én nogle-og-60-dage senere.
I følge min læge var det helt normalt, når man havde taget p-piller i så mange år, men jeg blev mere og mere frustreret, for jeg havde jo ingen anelse om, hvornår jeg skulle teste – for hvornår var jeg gået over tid?
Jeg opgav hurtigt de der menstruations-apps, der fortalte mig, at jeg var x antal dage over tid. For hvad kunne jeg bruge det til?
Og så stødte jeg på bogen Spis dig gravid.
“Det er en gave, tak”
Jeg så bogen i en boghandel i København. Der var et kæmpe æg på forsiden af den, og det var ca. et halvt år siden, jeg smed mine p-piller.
Jeg tog bogen med op til kassen. “Kan man virkelig spise sig gravid?” sagde den unge mandlinge ekspedient.
Jeg blev helt rød i hovedet og mumlede, at jeg gerne ville have bogen pakket ind.
Da jeg kom hjem, flåede jeg papiret af og læste bogen på én aften. Og jeg genkendte mig selv så meget, at jeg samme aften lavede mit første kiss kost-måltid.
Det blev starten på tre år med en blanding af Kiss Kost og LCHF. Og så ringede jeg også til lægen og bestilte tid til udredning for pco.
Ikke typen, der har pco
Jeg gik rimelig nedslået hjem fra lægen, der mente, at jeg ikke lignede typen, der havde pco. Jeg var jo slank og i god form. Yoga-form, endda.
Som de fleste andre mente hun, at det bare var tålmodighed, jeg manglede (det gjorde jeg også – i den grad!)
Men jeg fortsatte med en kombination af Kiss Kost og LCHF. Jeg bagte den ene LCHF-kage efter den anden, for at få tiden til at gå. Læste alt om pco på nettet og fandt mig en ligesindet penneveninde. Skrev stakkevis af digte og græd en del.
Og så testede jeg selvfølgelig. Selvom jeg hver gang lovede mig selv at vente to uger med at teste igen, så fik jeg hele tiden symptomer på graviditet, så jeg i praksis testede hver 3. dag. Sommetider med ægløsningsteste og sommetider med graviditetsteste. Jeg anede jo ikke, hvor i min cyklus, jeg var!
Endelig – udredning for pco!
Ved juletid fik jeg så stærke smerter i venstre side, at lægen gav mig en åben henvisning til at blive tjekket for cyster. Den brugte jeg på Copenhagen Fertility Center – hvor Svend Lindenberg med det samme sagde: “Du har pco.”
I næste sætning sagde han: “Skal vi lige undersøge dig?”, og så fik jeg lavet både indvendig undersøgelse og blodprøver, min kæreste fik sædtest og mine æggeledere blev gennemskyllet – og ja, jeg havde polycystiske ovarier (altså mange æg på æggestokkene, der ikke blev modnet).
“I gamle dage ville vi have sendt dig ud foran ploven og lave noget hårdt arbejde,” sagde han.
Og tilbød os i samme omgang at starte fertilitetsbehandling op. Milde hormoner og “hjemmerul”, som man kalder det, når man klarer resten derhjemme.
Håb forude
Jeg gik derfra med følelsen af ENDELIG at være blevet set. Jeg havde jo helt ret i, at det ikke bare var p-pillerne, der ødelagde min cyklus, ik’?
Udredningen tog noget tid, og derefter var vi faktisk velkomne til at starte i behandling. Men vi var alligevel ikke helt parate til at starte allerede da. Vi ville gerne lige give det et par måneder mere på naturlig vis.
I min næste cyklus lykkedes det mig at tracke min cyklus med temperaturmetoden. Det har jeg fortalt om i dette indlæg, og jeg tror faktisk, at jeg blev gravid der, men jeg nåede aldrig at teste positiv inden for tid og fik menstruation, da jeg var 3 dage over tid.
Det gav dog håb, men desværre var min næste cyklus virkelig uendelig lang: nogen-og-80-dage. Så til sidst besluttede vi alligevel at starte op med hormonbehandling, hvor jeg fik nogle piller til at afslutte den uendeligt lange cyklus med en menstruation.
Og som I kan se her på bloggen, fik jeg en rigtig skøn dreng ud af behandlingen (og det tog faktisk i alt kun 10 mdr. fra jeg smed p-pillerne!).
“Glæden” ved pco
Og som en ekstra bonus kan jeg fortælle, at jeg faktisk fik nr. 2 helt naturligt, og at min cyklus faktisk var meget bedre der. Jeg har derfor tænkt en del over alt det her med pco – om jeg egentlig “har” pco, om jeg havde det, og hvilken betydning det egentlig har.
For i realiteten kunne jeg jo være blevet gravid i min allerførste cyklus helt naturligt. Og så ville jeg aldrig være blevet udredt for pco!
Men ved I hvad? Jeg er blevet et MEGET mere sundt menneske, efter jeg ændrede mine kostvaner pga. pco-udredningen. Og jeg sover bedre om natten og har et bedre humør fordi jeg holder mit blodsukker stabilt. Så måske er det ikke så vigtigt, om det skyldes pco. Måske jeg bare skal være taknemmelig for mine sundere madvaner og to skønne drenge?
Hvis nogen af jer har fertilitetsspørgsmål, har Svend Lindenberg i øvrigt en brevkasse på sin hjemmeside under emnefeltet “spørg lægen”. Hans svar er korte, men han er virkelig ekspert på området.
Ps. Indlægget må meget gerne deles, for jeg søgte selv efter solskinshistorier om pco dengang jeg forsøgte at blive gravid. Det hjalp mig så meget at læse andres beretninger:-)