3 grunde til at vælge hjemmefødsel

Omkring 20. uge i min første graviditet hørte jeg, at man kunne føde derhjemme. Og så var det som om tanken ligesom slog rod. Jeg læste  en hel masse om det både på nettet og i Bogen om hjemmefødsel, talte med min kæreste om det og også med min læge og jordemoder. Min jordemoder synes, det var en rigtig fin idé, men min læge var lidt mere tilbageholdende, da jeg jo var førstegangsfødende. Men jo mere jeg læste om fødsler og hjemmefødsler, jo mere rigtigt føltes det for mig at føde derhjemme.

Der var især 3 grunde til, at jeg valgte at føde min søn derhjemme:

1. Jeg hader hospitaler. For at være helt ærlig, er jeg faktisk lidt bange for dem. Altså ikke sådan at jeg løber skrigende den modsatte vej, når jeg ser et hospital, mere på myrekrybs-måden. Altså at tanken om hospitaler giver mig lidt en følelse af væmmelse.
   Det skyldes nok til dels en irrationel forestilling om, at der er mange sygdomme på et hospital. Altså den forestillingen er vel ikke irrationel i sig selv, men forestillingen om, at sygdommene ligesom kan springe på mig fra diverse dørhåndtag, toiletter og de der mærkelige bolde, man hiver i for at åbne døre.
   Og det er jo ikke fordi, jeg ikke kan overvinde tanken, vel. Og hospitalerne er også rimelig fyldt med håndsprit, hvis man har lyst til at bruge dét. Så hvis nogen bliver indlagt, besøger jeg dem selvfølgelig gerne. Nej, det er nok nærmere det der med, at en fødsel jo potentielt tager LANG tid. Og hvis jeg skal vælge et sted at tilbringe lang tid, så vil jeg hundrede gange hellere vælge mit hjem end et hospital.

2. Det gav en følelse af kontrol at være derhjemme. Vi kunne jo selv bestemme alting! Huset var vores eget – køleskabet, sofaen, badekarret, toilettet – det hele var velkendt og huleagtigt for mig, hvilket gjorde mig enormt tryg.
   Det føltes lidt som om jordemoderen var en gæst, der var kommet for at hjælpe os. Hun blev budt på kaffe og frokost og lavede selvfølgelig de jordemoderagtige undersøgelser, lyttede efter hjertelyd og var helt på i pressefasen. Men det føltes hele tiden som om det var på vores præmisser, for det var jo os, der kendte huset bedst og boede der. Samtidig synes jeg også det var en fordel, at hun var til rådighed hele tiden og ikke fx skulle ind til andre fødende.

3. Jeg har godt nok ikke lyst til at køre i bil med veer! Altså da jeg havde haft veer nogle timer, og det egentlig gik rigtig fint, fordi jeg lå i sengen og brugte Laboro-vejrtrækningen, som jeg havde lært om hos Smertefri Fødsel, skulle jeg nedenunder til badeværelset. Og turen ned ad trappen var altså ikke så sjov, fordi jeg fik en ve midt i det hele. Hvad der i sengen med god laboro havde føltes som a piece of cake, var pludselig rimelig intenst. Og det var endda tidligt i forløbet – jeg har højest været 4 centimeter åben der. Så jeg forestiller mig ikke det er særlig sjovt at tage en køretur ind til hospitalet når man fx er syv centimeter åben!
   Selvfølgelig kan en overflytning komme på tale, og så går jeg da gerne ud i bilen, men alene muligheden for at slippe for den køretur var altså nok til at overtale mig til hjemmefødsel!

Jeg er klar over, at ikke alle har mulighed for eller lyst til at føde hjemme, og det er også helt fair, at nogen foretrækker en hospitalsfødsel. Hele pointen er jo netop, at man skal føde der, hvor man føler sig mest tryg, for så er der størst chance for, at man får en god fødsel. For mig var det derhjemme, og jeg håber VIRKELIG at jeg også får lov til at føde Nr. 2 derhjemme. Selvom vi godt nok har talt om, at vi må skaffe en bedre lampe til, hvis jordemoderen skal sy bagefter, for sidste gang måtte min kæreste stå bag hende med vores standerlampe, og det var vist et ret specielt syn for ham;-)

Jeg har i øvrigt også skrevet en fødselsberetning om min hjemmefødsel og en liste med forslag til, hvad du skal bruge, hvis du skal føde hjemme.

Hvis du overvejer at føde hjemme, skal du tale med din læge eller jordemoder om det, så I kan finde ud af, om det passer til netop dig og din graviditet. Og så er jeg lidt nysgerrig – hvis nu nogen af jer, der læser med faktisk allerede har født hjemme. Hvad var så grunden til at I valgte det?

Ps. Gravidbilledet er taget af min veninde Lea Lovberg, der er rigtig ferm med et kamera og tegner som en drøm. På det tidspuntk var jeg i 30 uge med min søn.