Alt om hjemmefødselev mor

Alt om hjemmefødsel

I dette indlæg deler jeg mine to fødselsberetninger, fra da jeg fødte hjemme samt hvordan jeg forberedte mig på hjemmefødslerne og hvad jeg synes, man har brug for til en hjemmefødsel. Altså kort sagt alt her fra bloggen, der har med hjemmefødsel at gøre!

Dengang jeg begyndte at overveje hjemmefødsel, ville jeg helt vildt gerne læse så meget som muligt om emnet. Jeg søgte på Google og læste en masse bøger om det.

Siden har jeg født to gange hjemme – og begge gange har været gode oplevelser. Jeg har skrevet en del om hjemmefødsel på min blog, og for at gøre det lettere for de af jer, der kommer ind på bloggen for at læse om hjemmefødsler (eller fødsler generelt) har jeg valgt at samle mine indlæg om hjemmefødsel her i indlægget.

For god ordens skyld vil jeg lige nævne, at jeg hverken er læge, jordemoder eller på anden vis uddannet i fødsler, så det hele er baseret på mine egne erfaringer. Jeg anbefaler altid, at du taler med din jordemoder eller læge, inden du beslutter dig for at føde hjemme. Det, der er den rigtige beslutning for én person, er ikke nødvendigvis rigtigt for en anden jo:-) 

Hvorfor vælge hjemmefødsel?

Jeg har skrevet et indlæg om, hvorfor jeg valgte hjemmefødsel her. Det kan måske være inspirerende for dig, hvis du stadig er i overvejelses-fasen.

Forberedelse til hjemmefødsel

Jeg har også skrevet et par indlæg om, hvordan jeg forberedte mig til mine fødsler.

Jeg skrev blandt andet en ønskeliste til fødslen i dette indlæg, da jeg var gravid med mit andet barn. At jeg så glemte at give ønskelisten til jordemoderen er en anden sag;-) Det er faktisk et af de blogindlæg, I oftest klikker jer ind på.

Derudover skrev jeg, hvordan jeg ville træne mig op til min fødsel (men jeg overholdet det desværre ikke helt) i dette indlæg.

Jeg har også skrevet en praktisk guide til, hvad du skal bruge til en hjemmefødsel. Her svarer jeg også på nogle af de spørgsmål, jeg altid får – fx om en fødsel ikke sviner mega meget?

Fødselsberetninger fra mine hjemmefødsler

Min første fødsel var en stille og rolig hjemmefødsel, der varede 12 timer fra første ve til fødsel. Jeg tog de fleste veer i et gammeldags siddebadekar og fødte på en madras i stuen. Det var enormt udramatisk og en rigtig god oplevelse.

Du kan læse fødselsberetningen fra min første hjemmefødsel i dette indlæg.

Min anden fødsel var en lynfødsel i eget badekar. Det tog kun 3 timer fra vandafgang, og det var da med nød og næppe at jordemoderen nåede at komme. Men alt gik fint, og jeg er meget glad for, at jeg prøvede at føde i vand denne gang.

Du kan læse min fødselsberetning fra min vandfødsel her og du kan læse min kærestes beretning om samme hjemmefødsel her.

Flere indlæg om mine fødsler

Jeg har dedikeret et helt indlæg til, hvordan veer føles. Det var fordi, jeg selv brugte enormt meget energi på at tænke over, om jeg mon ville opdage, når fødslen gik i gang. Og ja, det opdagede jeg!

Derudover har jeg skrevet et indlæg om et emne, som er lidt navlepillende, men måske alligevel interessant for nogen: Hvad jeg spiste under min første fødsel.

Og så har jeg skrevet et indlæg om 3 ting jeg lærte af at føde, som også handler om smertehåndtering.

Hvor kan man læse mere om hjemmefødsler?

Min veninde Rævemor blogger rigtig meget om hjemmefødsler. Du kan fx læse hendes fødselsberetning her.

På Smertefri Fødsels hjemmeside (og deres kursus) hentede jeg rigtig meget inspiration. Der er et væld af fødselsberetninger. Der findes også en bog om Smertefri Fødsel.

Jeg kan også anbefale Ina May Gaskins Guide to Childbirth – den inspirerede mig rigtig meget. Og så læste jeg også en bog, der kun handler om hjemmefødsler, tror bare den hed Hjemmefødsel eller sådan noget.

Har du født og havde du en god fødsel? 

Jeg har en artikel-serie her på bloggen om gode fødsler. Du kan læse første indlæg her. Det er godt nok ikke en hjemmefødsel, men måske alligevel interessant:-)

Jeg søger flere mødre og fædre, der har en god/positiv fødselshistorie, som de gerne vil dele med mig i artikel-serien. Du kan kontakte mig her, hvis du gerne vil være med.

Hvad er dit bedste tip til hjemmefødsel? 

Foto: Mariangela Raponi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.