Helt ærligt – da jeg blev mor vidste jeg ingenting om babyer. Der var kun få babyer i min vennekreds, jeg har aldrig arbejdet i en børnehave, og selvom jeg var 13 år, da min lillebror blev født, så havde jeg mere travlt med venner og hobbyer, end at passe ham. Så jeg havde fx aldrig prøvet at skifte ble! Eller haft ansvaret for et lille, nyfødt væsen.
Og det kender jeg faktisk rigtig mange førstegangsforældre, der heller ikke har.
Sundhedsplejersken var der første gang, jeg skulle give Ulveungen ny ble (de andre bleer havde Manden, der har arbejdet i vuggestue klaret), og helt ærligt – jeg rystede af nervøsitet, mens jeg satte den på. Baby græd, sundhedsplejersken kiggede på mig, og jeg anede seriøst ikke, hvordan jeg skulle sætte den. Som i ikke engang, hvilken vej den skulle vende!
Behøver jeg sige, at jeg fik ammebæ ud over mig en halv time senere, mens sundhedsplejersken stadig var der, fordi bleen sad alt for løst?
Jeg var totalt grøn på alle områder, da jeg stod der med en nyfødt i armene. Derfor har jeg lavet en lille liste med 5 ting, jeg seriøst gerne ville have vidst, da jeg blev mor. Men som måske også bare er ting, som man selv er nødt til at erfare?
5 ting jeg seriøst gerne ville have vidst, inden jeg blev mor
- Babyen går ikke i stykker. Altså, selvfølgelig skal man være forsigtig med den lille! Men jeg turde nærmest ikke løfte ham op fra en madras. Og af samme grund turde jeg heller ikke lægge ham fra mig. For hvordan i al verden skulle jeg få ham op igen?Det lyder fuldstændig absurd, men det var en ret stor udfordring at “samle ham op” de første dage. Dét gad jeg godt have lært. Men hvor i alverden skulle jeg have lært det?
- Det skal ikke gøre SÅ ondt, når mælken løber til. Alle sagde, at det gjorde ondt, når mælken løb til. Så da det blev smertefuldt, og da det blev mere smertefuldt og faktisk også, da det blev uudholdeligt, og jeg bare sad og græd, troede jeg, at jeg bare skulle lære nogle bedre ammestillinger.Jeg blev klogere (jeg led af massiv overproduktion, hvilket jeg også har skrevet et indlæg om), og det blev først bedre, da jeg fik hjælp på Det Private Barselshotel. Næste gang søger jeg hjælp med det samme, hvis jeg får problemer!
- Fødslen er ikke det hårdeste – det er den første måned med en lille ny! Jeg havde brugt tre måneder på at forberede mig til min hjemmefødsel, og den gik som smurt. Virkelig, seriøst en god oplevelse. Men den første måned med baby? REN overlevelse. Hvordan kan det kræve to voksne menneskers fulde opmærksomhed at passe sådan en lille størrelse?Okay, vi havde ammeudfordringer, men alligevel?
- Alt behøver ikke være perfekt. Jeg havde læst RIGTIG meget i bøger og på nettet, og ville gerne være både grøn og bæredygtig mor. Fx havde jeg købt stofbleer, fordi jeg virkelig synes, at det lyder godt.Det fungerede bare slet ikke for os.
Vi havde intet overskud, amningen kørte ikke, og Ulveungen græd hvert 15. minut, fordi bleen var våd.Til sidst solgte jeg alle de (mange!) stofbleer jeg havde købt på forhånd. Det er ikke at smide håndklædet i ringen – det er at være realistisk. Hverdagen skal fungere, og det kan den sagtens med stofbleer for nogen, men det kunne den ikke for os.
- Mor (og Far!) ved bedst. Dette er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, for jeg sværger helt klart til at spørge professionelt personale til råds, gå til lægen osv. Men når det så er sagt, så googlede jeg altså ALT, de første mange måneder. Jeg fulgte med i tusinde debatter på Facebook, og jeg tror faktisk at det var mere forvirrende end gavnligt.Til sidst besluttede jeg mig for, at vi gjorde det på vores egen måde. Og så faldt der mere ro over lejren.
Næste gang glæder jeg mig rigtig meget til at gøre det på min egen måde fra starten af!
Nu er der efterhånden kun en måneds tid til Lillebror kommer til verden (maven sank i dag, hvor jeg også gik på barsel! Nu kan jeg trække vejret igen!) – og jeg glæder mig rigtig meget til at finde ud af, om vi er blevet klogere herhjemme. Om jeg virkelig kan finde ud af at gøre tingene på min egen måde.
Men uanset hvad, har jeg da lært, hvordan man samler en nyfødt op fra en madras – og en ble kan jeg også godt give på uden at alt smatter fuldstændig bagefter. Også selvom der står en sundhedsplejerske ved siden af mig!
Signe Mørkebjerg Sjøstrøm har i øvrigt også lavet et rigtig fint indlæg med 10 ting, hun ville ønske, hun vidste, inden hun blev mor. Det er nogle helt andre ting (sådan er vi jo heldigvis så forskellige), men hvis du er nysgerrig, kan du jo smutte ind og læse indlægget. Om ikke andet er det en inspirerende blog, hun har!
Hvad ville du gerne have vidst, inden du blev mor?
Jeg var så heldig at være moster inden jeg blev mor – så der havde jeg lært mange af tingene. Min mand derimod var som dig helt grøn (han var ikke med til at skifte bleer og løfte babyer). Jeg havde også deltaget i en fødsel så jeg viste lidt hvad jeg gik ind til ❤ Skønne råd! Og god fornøjelse med baby om lidt ❤
Hej Michelle. Tak for din kommentar. Det må være specielt at have deltaget i en fødsel før. Det har jeg aldrig prøvet:-) Mh Camilla
Det er ganske forsigtigt at jeg bevæger mig ind i denne debat, for jeg er jo slet ikke nogens mor. Endnu. Men man kan vel altid være på forkant, og den med, at baby (ikke) går i stykker, kan jeg godt snakke med om 🙂
Vi har et vennepar med børn, og selv nu, hvor den yngste er over tre, hader jeg stadig at skulle give hende sko på. Jeg er så bange for, at de små tæer knækker eller falder af, at det jo er helt åndssvagt. Så imens jeg står der og bruger oceaner af tid, for det skal jo ikke gøre ondt på hende, det bette pus, så står hendes mor ved siden af og hepper alt i mens hun nærmest skriger, at jeg bare skal trykke til. Dét scenarie gad jeg altså godt se udefra
PS. Er sikker på jeg bliver ret hardcore til at skifte ble, det har jeg nemlig prøvet rigtig rigtig mange gange.
Hej Anne:-) Jeg gik altså faktisk også altid lidt i panik, når folk bad mig give deres (små) børn sko på, før jeg selv havde et barn. Jeg anede seriøst ikke, hvordan jeg skulle få (især) vinterstøvler på uden at det gjorde ondt. Nu maser jeg bare til;-) Ej, selvfølgelig skal det ikke gøre ondt, men det kræver altså lidt at få sådan en fod ned i en støvle! Kh Camilla