Selvstændig og mor

Selvstændig og mor #5 – Signe Mørkeberg Sjøstrøm: “Luk øjnene og hop!”

“At leve af sin passion er den mest fantastiske måde at leve på!”
Signe Mørkeberg Sjøstrøm elsker livet i storbyen og karrieren som professionel fotograf og blogger, alt i mens hun hovedløst forsøger at jonglere imellem at være en selvstændig karrierebevidst kvinde og alenemor til sin knap 1,5 årige datter. Signes liv er aldrig kedeligt, men hvordan forener man egentlig karrierelivet og alenemor-rollen? 

Signe har været så sød at dele ud af sine erfaringer som fotograf, blogger og mor her på Fabelmor.dk

Du kan besøge Signes skønne, inspirerende og personlige blog lige her og besøg hendes fotograf-hjemmeside og se hendes fotos her.

Hvad er din passion? 

Min passion er at skabe fotografier. 
Jeg elsker processen, fra den lille kreative ide, til moodboard udviklingen, selve skydningerne og efterarbejdet. Der er så mange nuancer og stadier i mit arbejde, at ingen dage er ens.
I øvrigt elsker jeg at blogge, dele ud af hverdagens tanker og at lade mine læsere komme helt tæt på, både i forhold til mit arbejde og især i forhold til min rolle som alenemor. Det er en terapeutisk form for afbræk i en hektisk hverdag. 
Læs også: Signes guide til børnefotografering
Signe Mørkebjerg Sjøstrøm
Signe arbejder om aftenen, når hendes datter er blevet lagt. En stor del af hendes arbejde er at skrive og fotografere til sin blog.

Hvordan fandt du din passion?

Min fotografiske passion fandt jeg i forbindelse med min efteruddannelse på pædagogiske universitet. Jeg havde inderligt brug for at finde et frirum, et frirum uden tanker og følelser. Blot at kunne skabe og glemme et øjeblik. Jeg købte tilfældigt et kamera og det fungerede! Sprang ud som selvstændig kort tid efter. 

Hvornår sprang du ud som selvstændig?

Det gjorder jeg i 2011, det mest nervepirrende øjeblik. EVER!!! 

Hvordan gjorde du i praksis, da du sprang ud som selvstændig? 

Jeg oprettede en virksomhed, fakturerede og måtte lære tingene undervejs. Det er virkelig skræmmende til at starte med. Følte jeg hoppede ud over grøften med lukkede øjne, og det eneste jeg kunne var at håbe på det bedste. 

Hvad er de største udfordringer ved at kombinere livet som selvstændig med familielivet?

Selvstændig og mor
Selvom det kan føles, som om der aldrig er timer nok i døgnet, har Signe alligevel valgt livet som selvstændig og mor. Og det fortryder hun ikke!
At der aldrig er nok timer i døgnet. Det er sindsygt svært at få alt til at gå op i en højere enhed. Ikke mindst fordi jeg er alenemor.  De store skydninger i udlandet, må vente til min datter er ældre og kan passes.
At være selvstændig har selvfølgelig også sine fordele. Jeg arbejder hver aften, når min datter er blevet lagt. 

Hvad er dit bedste råd til andre, der gerne vil være selvstændige? 

Hop ud i det! Luk øjnene og hop! Vi har alle noget at kunne finde tilbage til, hvis det selvstændige liv ikke fungerer. Så i bund og grund har vi intet at miste. At leve af sin passion er den mest fantastiske måde at leve på!

Er du også selvstændig og mor/far? 

Hvis du har lyst til at dele dine erfaringer som selvstændig og mor eller far her på bloggen, så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg elsker at høre om jeres erfaringer med at kombinere det selvstændige liv med familien derhjemme!

Læs også de andre indlæg i serien om selvstændige mødre:

– Kender du en spændende person, der kombinerer livet som selvstændig og familielivet? Så tip mig gerne, måske kan jeg interviewe vedkommende:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *