Derfor bliver du aldrig færdig med at udleve din drøm

Derfor bliver du aldrig færdig med at udleve din drøm

Har du nogensinde tænkt på, at drømme hele tiden ændrer og udvikler sig?

Du tror måske, at du bare drømmer om at rejse til Peru eller Vietnam. Eller at arbejde frivilligt, skrive en bog eller tage en uddannelse som fotograf. At leve af at skrive, at tjene en million eller at blive hjemmegående.

Og at når du har opnået den drøm, så er du i mål.

Altså som om der fandtes et drømme-sted, et Utopia kunne man vel kalde det, hvor det du planlagde, drømte om og arbejdede for endelig var lykkedes. Lidt som en haveplet, hvor du kunne sidde og suge solen og nyde afkastet af din investering (hvad enten det er tid eller penge).

Sådan er det ikke. Og heldigvis for det!

At udleve din drøm, giver dig nye drømme

Som regel sker der nemlig det, at jo tættere vi kommer på at opnå vores drøm, jo flere  nye idéer får vi. Hvis din drøm var at skrive en bog, bliver din nye drøm måske at få den udgivet. Eller at skrive endnu en bog. Eller at leve af at være forfatter.

Hvis din drøm var at rejse til Peru, giver rejsen dig måske så meget blod på tanden, at du nu også vil se resten af landet. Eller de omkringliggende lande.

Hvis din drøm var at blive hjemmegående, finder du måske pludselig ud af, at du vil starte en virksomhed eller en blog, mens du er hjemmegående. Eller have endnu et barn.

Hvert lille step du tager, for at komme tættere på at udleve din drøm, bringer dig også tættere på opdagelsen af nye drømme. De allerfleste drømmere, os, der gerne vil leve af vores passion fx, har i virkeligheden ikke kun én drøm i kroppen.

Vi har mange, og sommetider folder de sig ud som en paraply, andre gange dukker de op som perler på en snor.

Er det skræmmende, at man aldrig bliver færdig med at udleve sin drøm? 

Nogle mennesker synes, at man skal lære at stille sig tilfreds. Hvis man fx kan leve af sin passion, hvorfor så drømme om at udleve en anden passion eller at tjene endnu flere penge?

Og hvis man endelig er slået i gennem som fotograf, har brugt to måneder på at rejse i Peru eller er blevet hjemmegående husmor. Burde man så ikke bare være tilfreds?

Nej, er min holdning. Hvis der stadig rumsterer drømme, passioner og idéer, så synes jeg faktisk, det er helt ok at forsøge at udleve dem.

Selvfølgelig skal man ikke fare fra den ene idé til den anden og aldrig gøre noget færdigt. Men ville det ikke være sørgeligt, hvis man i en alder af 30 eller 40 år havde opnået alt her i livet og ikke længere havde nogen idéer, passioner og drømme at udleve?

Så er det da bedre, at de folder sig ud som en paraply – eller ligger klar som perler på en snor.

Når jeg udlever mine drømme, udvikler de sig

Personligt har jeg drømt om at skrive og få udgivet en roman siden jeg var teenager. Jeg har arbejdet for det og fået mange afslag. Skrevet igen og om og forfra. Da jeg var 22 lykkedes det, og jeg fik udgivet min første roman, men så rykkede drømmen sig: Nu ville jeg udgive flere bøger.

Jeg havde jo mange flere idéer!

Og da jeg havde udgivet de første par bøger, fik jeg blod på tanden. Kunne jeg leve af det her? Kunne jeg holde skrivekurser, skrive ugebladsnoveller og holde foredrag? Kunne jeg få endnu flere læsere? Kunne jeg skrive en bog i en anden genre – fx fantasy – eller kunne jeg skrive en bog, der var tykkere – eller måske en billedbog?

Hvis man kigger på mit forfatterskab kan man se mange af ovenstående drømme afspejlet, og jeg synes faktisk det er skønt, at jeg ikke bare stoppede, da min første drøm lykkedes.

For hvad skulle jeg så have lavet resten af livet?

Hvis jeg ikke udlever mine drømme, så tørrer jeg ud

Derfor gør jeg mig virkelig umage for at tænke over, hvad min passion er. Jeg genlæser regelmæssigt Millionøsemetoden, en bog jeg stødte på som 19årig og som kom til at danne grundlag for mit syn på passion, passiv indkomst og alternative måder at tjene penge på.

Og jeg giver – i perioder, hvor jeg ikke er for stresset – mig selv lov til at udleve bidder af mine nye drømme.

Selvfølgelig er der deadlines og opgaver, der ikke er passionerede for mig. Det er ikke sjovt at omskrive en roman for 5. gang. Men det er nødvendigt, for at jeg fortsat kan udgive og sælge bøger.

Men når jeg så får en ny idé. En idé, der virkelig bider sig fast. Som fx at starte en blog.

Så gør jeg det også!

For drømme skal have lov at udvikle sig, og hvis der er én ting jeg har lært af at være forfatter, så er det, at hvis jeg ikke handler på mine drømme, så tørrer jeg ud. Og når jeg går i gang, så ved jeg sjældent, hvor det vil føre mig hen.

Jeg aner fx ikke, hvordan denne blog ser ud om to år, og hvilken betydning den får for mit forfatterskab. Hvis nogen overhovedet.

Men det er også ok. For mens jeg skriver på bloggen, så udlever jeg jo en drøm. Og den drøm kommer sikkert til at avle flere, men det er også ok. For hvad skulle jeg egentlig lave, hvis ikke jeg skulle arbejde for at udleve mine drømme?

Mange hilsner Camilla

Ps. Og til de af jer der synes, det bliver lidt for målrettet og arbejdsagtigt, så vil jeg sige, at det at blive mor faktisk også var en drøm. Og at dén drøm også avler flere drømme: Om flere børn eller andre måder at være familie på.

Hvad drømmer du om? 

Foto: Mariangela Raponi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *