Du ved, du er højgravid, når ...

Du ved, du er højgravid, når …

Lad os tage en omgang du ved, du er højgravid, når …

Jeg føler mig nemlig netop ekstremt højgravid lige nu!

Jeg har været til gravid-massage i dag hos Jordemoderhuset, og det var virkelig skønt. Men transporten frem og tilbage, indkøb og gå med hund … jeg føler mig 10.000 år gammel og rynket og zombie-agtig lige nu.

Vil helt sikkert se, om jeg kan nå en lur inden Ungen og Faren kommer hjem, for jeg skal være alene med Ungen hele aftenen. Og han har fået sådan et jeg-vil-ikke-se-fjernsyn-flip (hvilket vel egentlig er meget godt, men altså, når man er træt …) og så bliver han ret hyperaktiv omkring kl. 18.30 de her dage (hvilket også er nyt og endnu uforklarligt).

Men jeg prøver med F for Får (på Netflix) i aften. Det virkede i går! (“Nyt får!” med stor glæde i stemmen – selvom han har elsket Timmy Time de seneste måneder, var et nyt får åbenbart endnu bedre).

Og nu hvor vi er ved fjernsyn, så vil jeg bare lige sige, at jeg faktisk ER meget aktiv (når jeg ikke er højgravid) og kreativ (især med at tegne og male) og musisk med Ungen. Og det er hans far og resten af familien også. Altså bare sådan hvis der sad nogle fjernsyns-modstandere derude og syntes, at jeg var en dårlig mor. Så havde jeg lige behov for at sige det, ik’?

Men altså, vi kom jo fra …

Du ved, du er højgravid når ..

  • Du ligger vågen 3 timer om natten, fordi dine ben føles som tusinde myrer – og du tænker på, om du nu egentlig har nok bodyer i størrelse 50? Og om babyen overhovedet bliver en størrelse 50? Og om det egentlig er nemmere at føde en størrelse 50 baby end en størrelse 56?
  • Du åbner dit tøjskab og tænker “nå ja, så tager vi denne her fikse, løse, sorte kjole på … igen.” Fordi du ikke kan være i noget af dit gamle tøj mere, og dit udvalg af gravidtøj mildest talt er begrænset (kan det svare sig at gå shop amok med en måned til termin?)
  • Du er stået op for to timer siden, og allerede tænker på, hvornår du skal sove igen
  • Du vågner om natten og er sulten. Til sidst står du op og spiser tre rugbrødsmadder, en håndfuld cashewnødder og resten af den der bakke jordbær, du egentlig havde gemt til dit store barn (eller din mand. “Sorry – cravings, skat.”)
  • Du har en lille smule lyst til at grave en stor hule i dit hus og bare sidde derinde indtil baby bliver født. Ikke fordi du er asocial, men bare som sådan en mig-og-baby-ting. Fordi det er dejligt at finde roen og mærke sparkene og mørket, mørket og hyggen og – dette er vidst den ekstreme form for redebygning – (den milde form er shop amok i babynest, vugge, barnevogn, tøj, højstol … som barnet alligevel først skal bruge om flere måneder)
  • Du begynder at græde, fordi ekspedienten taler venligt til dig, da du forsøger at købe en ny amme-BH. Altså fordi du kommer til at fortælle om sidste ammeforløb, som var en hård omgang. Og ekspedienten siger “det er helt ok, det bliver bedre denne gang”, og du går derfra med 1 stk amme-BH til 250 kr. fordi det føles en lille smule som om ekspedienten (der faktisk var jordemoder) havde ret. Altså, skal det ikke blive bedre anden gang?
  • Du får sådan nogle små lykkesus. Bare ud af det blå (måske er det oxitocin). Hvor du næsten kan fornemme, hvordan det er at holde den nye baby tæt ind til dig. Jep – det er derfor jeg i denne uge har købt både (endnu) en fastvikle og en didytai. Det kaldes forventningens glæde! (og shopping …)

Hvornår ved du, at du er højgravid? 

Foto: Lea Løvberg

2 thoughts on “Du ved, du er højgravid, når …”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *