Da jeg blev mor, måtte jeg på en måde lige genopfinde mig selv

Da jeg blev mor, måtte jeg på en måde lige genopfinde mig selv

“Da jeg blev mor, måtte jeg på en måde lige genopfinde mig selv. Før hvilede min identitet meget i mit forfatterliv og mit liv med venner og kollegaer, den bog jeg netop var i gang med osv. – men fra det ene øjeblik til det andet, var der et lille, nyt væsen, hvis vigtighed overstrålede alt andet suverænt!”

I oktober 2016 – før Fabelmor overhovedet fandtes – deltog jeg i et interview på Fuldtidsmor.dk om at være mor.

Jeg havde egentlig lidt glemt, at jeg havde deltaget i interviewet, men pludselig kom jeg i tanke om det, og da jeg genlæste det, gik det op for mig, at det egentlig var super relevant her på bloggen. Det handler jo netop om at være mor, hvilket denne blog også gør, og derfor tænkte jeg, at I ikke skulle snydes for et link:-)

Om at finde og genopfinde sig selv som mor

Og så er jeg egentlig ret optaget af det, jeg også har fremhævet i citatet ovenfor: At jeg ærlig talt føler, at jeg måtte genopfinde mig selv og min identitet, da jeg blev mor. Og at det ikke var noget, der skete fra den ene dag til den anden, men over tid – måske et helt år. Og måske er processen stadig i gang!

Det synes jeg er ret spændende at tænke over, og måske vil jeg på et tidspunkt skrive et blogindlæg kun om det:-)

Hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse hele indlægget Mød en mor: Camilla Wandahl her, og så kan du jo evt. kigge lidt rundt på bloggen også, hvis du har lyst, for den har rigtig meget spændende læsestof!

Fuldtidsmor handler om livet som hjemmepassende iværksættermor, så på nogle måder er det jo slet ikke så langt fra min egen blog – udover at jeg altså ikke hjemmepasser (mere – jeg gjorde det faktisk i fire måneder, fra min søn var 6-10 måneder).

God læselyst:-)

Topfoto: Mariangela Raponi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *