Jeg har jo længe lovet, at jeg ville skrive et indlæg om, hvordan ammeopstarten med Lillebror gik. Men jeg blev ved med at udskyde det – for hvor lang tid er “opstarten” egentlig?
Altså jeg tænkte, at jeg jo skulle have det hele med, før jeg kunne skrive indlægget, og så tog dagene hinanden, og nu bliver Lillebror faktisk 3 måneder i dag. Og så må opstarten vel siges at være overstået:-)
Måske har du allerede læst mit indlæg om ammeopstarten med Storebror, der bød på både massiv overproduktion, brystbetændelse, udmalkning, for lidt mælk og suppleringssystemer.
Ellers giver det nok meget god mening at begynde med at læse det, for det er klart, at en hård ammeopstart med barn nr. 1 påvirker ens følelser i forbindelse med ammeopstarten af barn nr. 2!
Dette indlæg er alene udtryk for mine personlige erfaringer og hvilke råd jeg husker, at jeg fik (jeg kan jo huske forkert!). Jeg er på ingen måde ekspert i amning, og det er på eget ansvar, hvis du vælger at følge nogle af de råd, jeg har fået. Jeg anbefaler altid, at du kontakter en fagperson (sundhedsplejerske, læge, jordemoder) ved ammeproblemer.
En effektiv – og vågen! – baby
Som jeg har beskrevet i min fødselsberetning, fødte jeg Lillebror på kun 3 timer hjemme i badekarret ved en planlagt hjemmefødsel. Det var en totalt ukompliceret (men lidt overrumplende hurtig) oplevelse, og Lillebror blev lagt til med det samme – faktisk allerede i badekarret.
Han tog rigtig fint fat og suttede glad løs. Og da han var færdig, slap han selv. Det var en ret spøjs oplevelse, for Storebror slap aldrig selv. Han ville seriøst have BOET på brystet, hvis han havde fået lov.
Det skulle sidenhen vise sig, at Lillebror havde et helt andet forhold til brystet end storebror – han er nemlig super effektiv og hurtigtspisende, og når han er mæt, så gider han i hvert fald ikke sidde på brystet! Faktisk stikker han i et hyl, hvis jeg lægger ham til uden for “spisetid”! Totalt modsat Storebror.
Slurke og mælken løber til
Jeg friammede så ofte som muligt de første døgn efter fødslen. Der kom allerede synkelyde på andendagen, så der troede jeg faktisk, at mælken var løbet til, men jeg har sidenhen hørt, at det nok var store mængder råmælk.
På 3. dagen begyndte mælken at løbe “rigtigt” til og om natten oplevede jeg rislende fornemmelser rigtig ofte. Ja, det føltes som om det var nærmest hver 10. minut (måske det er overdrevet), og det gjorde mig SÅ bange.
Det var nemlig netop sådan, min massive overproduktion var startet med Storebror. Mælken løb til, og så blev brysterne bare større og større til jeg til sidst ikke kunne være i min krop for bare smerter på 5. dagen. Det har jeg som nævnt fortalt om i dette indlæg.
Besøg på Det Private Barselshotel
Næste dag blev mine bryster selvfølgelig fyldt af mælk. Men fordi jeg havde oplevet en så massiv mælkeproduktion første gang, så vidste jeg ikke, hvad der var normalt, og hvornår det var for meget. Det gjorde slet ikke lige så ondt, men ondt gjorde det da.
Jeg forsøgte at friamme, men Lillebror sov typisk 3 timer mellem hver amning, så brysterne nåede at blive ret så spændte!
Om aftenen var jeg så bange for natten og at mine bryster ville gå endnu mere amok, at jeg ringede til Det Private Barselshotel og bad om en konsultation næste morgen. Så vidste jeg nemlig, at hvis mine bryster gik amok i løbet af natten, så ville de kunne hjælpe mig næste dag!
På Det Private Barselshotel fik jeg hjælp til at få Lillebror til at tømme brysterne. Det foregik ved at jordemoderen masserede mit bryst, mens babyen spiste, så mælkeknuderne og de hårde områder blev nogenlunde tømt.
Vi fik også en masse gode råd med hjem om, hvordan jeg skulle forebygge at min mælkeproduktion gik helt amok. Det var så rart at blive taget alvorligt, og jeg gik hjem meget mere tryg og rustet til de næste dage.
Endnu et besøg på barselshotellet
Efter nogle dage følte jeg dog, at jeg stadig havde alt for meget mælk, og jeg var bange for at jeg ville få brystbetændelse. Derfor tog jeg endnu en konsultation på Det Private Barselshotel, hvor jordemoderen assisterede mig i en amning.
Jeg blev anbefalet at amme på et bryst ad gangen hver 2.-3. time, så det blev helt tømt. Storebror ammede jeg altid på begge bryster (og mega ofte), så jeg var bange for, at det ville være meget ubehageligt at gå rundt med et fyldt og et tømt bryst. Men efter de har tilpasset sig, gør det ingen forskel.
Brystbetændelse og mælk
Derefter gik amningen faktisk rigtig fint – indtil jeg fik brystbetændelse. Det har jeg fortalt mere om i dette indlæg.
Denne gang fik jeg en ammerådgiver hjem til mig, da jeg selv havde kæmpet med brystbetændelsen i 5 dage – og jeg fik endelig! hul på mælkeknuderne i de to næste amninger efter hun var der.
Jeg fik begyndende brystbetændelse fire gange derefter, men det blev heldigvis ikke så slemt som første gang, og jeg kunne selv holde det nede med varmepude inden amning.
Derudover er jeg faktisk holdt helt op med at spise/drikke mælkeprodukter. Det var et råd jeg fik på Ammenet efter min overproduktion første gang. Der fik jeg at vide, at hvis moren har en “skjult” mælkeallergi, kan det medføre overproduktion (og deraf brystbetændelse).
Og jeg synes faktisk det hjælper at undgå mælk! Jeg har jo ingen videnskabelige beviser for det, men med Storebror blev hans afføringer fra nærmest den ene dag til den anden mere normale (de var totalt vanddige og ud-over-det-hele indtil jeg stoppede med mælk).
Og med Lillebror synes jeg faktisk, at min mælkeproduktion går lidt amok og at Lillebror får mere tynd mave, hvis jeg har spist mad med mælk i!
Eftertanker om ammeopstarten
I indlægget om min første ammeopstart skrev jeg jo, at denne gang ville jeg bare malke ud så mine bryster hele tiden var tømte, også hvis det førte til overproduktion.
Det kom jeg ikke til i praksis, for jeg kunne ikke overskue at få en overproduktion. Derfor gjorde jeg faktisk mit bedste for at få mælken ud med babys hjælp – og varmepuder inden amning. Synes varmepuderne hjalp meget.
Det var kun da brystbetændelsen var værst, at jeg måtte eftermalke på det bryst, Lillebror havde spist på, hvis det ikke var tømt helt, mens jeg masserede mælkeknuderne.
Forresten lånte jeg nogle små hjerteformede varmepuder af min papmor, som man ikke behøvede varme i mikroovnen. Det var et eller andet kemisk, så når man knækkede dem, blev de varme. Hun havde vidst købt dem i Tiger engang. Det var SÅ smart om natten, hvor man jo ikke lige orker at gå ned i køkkenet. Og også da vi var i sommerhus, hvor der slet ikke var en mikroovn.
Ammeglæde
Det mest positive ved denne ammeopstart var, at jeg har haft ammeglæde fra første øjeblik.
Med Storebror syntes jeg det gjorde ondt at amme, og jeg frygtede faktisk i starten, når han vågnede. Altså det gjorde rigtig ondt, når han tog fat.
Denne gang gjorde det ikke ondt. Jeg tror faktisk retrospektivt, at der har været noget galt med Storebrors ammeteknik. Det blev først rigtig godt efter 3 måneder eller sådan noget.
Så alt i alt har jeg oplevet meget større glæde ved amningen denne gang. Jeg har kun haft nogle mikromale tendenser til sår, der hurtigt er helet helt. Og jeg har kunnet amme liggende fra starten af hvilket er et kæmpe plus om natten.
Derudover er det faktisk skønt, at Lillebror kun spiser, når han er sulten (selvom jeg lidt savner at kunne bruge brystet som trøst), for jeg brugte VIRKELIG lang tid på at amme storebror (i starten var det jo nærmest 45 minutters amning hver time …). Lillebror begyndte hurtigt at spise sig mæt på kun 20 minutter – den tid det tog at se et afsnit af Skam;-)
Og nu, hvor han er 3 måneder, så synes jeg faktisk amningen er faldet helt på plads, og jeg krydser fingre for en problemfri fuldamning til 6 måneder og fortsat delvis amning så længe det passer ind i familien (Storebror blev ammet 13 måneder, hvorefter jeg stoppede for at få min cyklus tilbage, da vi gerne ville lave Lillebror).
Har du for meget mælk?
Du kan læse mere om overproduktion i Ammenets Wiki og på Babyinstituttets hjemmeside, hvis du selv har for meget mælk og gerne vil vide mere om det.
Man kan også sælge sin mælk fx på Kvindemælkcentralen. Det har Neohippie skrevet et fint indlæg om.