Amatørens guide til et skønt gravidfoto

Maven vokser, og du vil gerne have taget nogle lækre billeder. Hvor du ser skøn og gravid og lækker ud på samme tid. Måske forestiller du dig, at de skal hænge i stuen – eller måske er det den mere private slags, du gerne vil have lavet til dig selv og din kæreste. Som et minde om de fantastiske måneder, hvor du bar din baby i maven.

Men hvad nu, hvis du ikke er helt vildt fotogen. Og måske heller ikke rigtigt ved, hvad du skal tage på? Eller hvordan du lige skal stå, så du ser smuk og gravid ud – i stedet for at ligne en flodhest?

Foto: Lea Løvberg, 2015

Da jeg var gravid med mit første barn, var min veninde Lea Løvberg så sød at tage nogle rigtig fine og naturlige gravidbilleder, som jeg har haft rigtig meget glæde af. Derfor tænkte jeg, at jeg egentlig ikke havde brug for billeder her i min anden graviditet. For selvom maven voksede hurtigere denne gang, var det jo ikke fordi, at den så væsentligt anderledes ud end første gang. Når alt kom til alt, var det jo ligesom (også) bare en mave med en baby i, ik’?

Men så krydsede jeg 20. uge, og på en eller anden måde er det et magisk tidspunkt for mig, hvor det sådan RIGTIGT går op for mig, at jeg er gravid. Maven strutter, og babyen er livlig, og jeg begyndte igen at ønske mig billeder. Og følge gravidfotografer på Facebook … og så skete miraklet!

Okay, mirakel er måske lidt overdrevet sagt. Men en tidlig morgen, da Ulveungen og jeg sad og spiste denne chiagrød til morgenmad, så jeg et opslag på Facebook, hvor Blitz Foto søgte et par slanke, gravide piger, fordi hendes model var blevet syg den dag. Og mens Ulveungen plaskede med skeen i chiagrøden, sendte jeg et par hurtige fotos af mig selv og tænkte, at der nok var 200 piger, der skrev og tilbød at lege model for en dag. For altså muligheden for en gratis fotosession + 2 redigerede billeder hos én af de dygtigste gravidfotografer inden for den romantiske genre, var der vel riiimelig mange, der gerne ville have. Og det havde jeg ret i!

Men altså, og det er her miraklet kommer ind i billedet: Jeg var nr. 1 der skrev til hende! Så sammen med 3 andre piger, fik jeg lov at lege model for en dag under de blomstrende, lyserøde kirsebærtræer på Bispebjerg Kirkegård.

Jeg er IKKE et modeikon (eller model, eller noget som helst andet i den dur …)

Nu er jeg jo rimelig vant til at blive kigget på som foredragsholder, så det rørte mig slet ikke, at der var mennesker ALLE steder. Hvad jeg er mindre vant til er at posere på kommando. Og hvad jeg er ENDNU mindre vant til er at skulle style mig selv til et nogenlunde anstændigt niveau inden en fotosession.

Men da Anette ringede og spurgte, om jeg kunne være på Bispebjerg Kirkegård om halvanden time, og jeg stadig havde mit nattøj på, så svarede jeg glad ja. Men da hun fortsatte med, at jeg skulle tage mit lyse undertøj på, et par lyse sandaler, gerne krølle mit hår og i øvrigt make up som om jeg skulle i byen (inkl. rouge), sagde jeg lidt mere mumlende ja.

For altså, krølle mit hår? Det var der på ingen måde tid til, og det kunne Anette også godt se over telefonen. Jeg havde jo en times transport. Hvidt undertøj? Det bliver af en eller anden grund altid gråt i vask, så derfor køber jeg kun sort. Lyse sandaler? Jeg ejer kun to par sandaler: Et par mørkerøde ekko vandresandaler og et par sorte lavhælede stiletter.

Jeg er ikke et modeikon! Eller model, eller noget som helst andet i den dur, det kan jeg lige så godt indrømme. Og festmakeup? Min makeuptaske kan være i en tubberware. En meget lille, aflang tubberware. En dag skal jeg vise jer udvalget – jeg har kun en mascare, tre eyelinere, tre øjenskygger, en læbestift og tre neglelakker. Har man brug for mere? Og hvad er rouge egentlig, ud over noget rødt til kinderne?

Nå, men vi passede min svigermors hus den uge, så jeg tog telefonen og ringede til hende på hendes skønne solferie. Om jeg måtte låne noget lyst undertøj? Og hvad det der rouge var? Og lykken ville, at jeg fandt begge dele, for i modsætning til mig, går min svigermor faktisk op i mode. I hvert fald har hun almindelige modegenstande i sit hus.

Skoene måtte jeg til gengæld tænke mig til – men altså er bare fødder ikke også fine til et romantisk look? Det var værre med make up. Jeg prøvede faktisk den der rouge, men jeg følte mig som Camilla 4 år, der havde fundet sin mors make up. Altså, det var noget med kindbenene … men var det lige over eller under? Det endte med, at jeg tørrede det af igen og pakkede det i en pose. Som fotograf måtte Anette være bedre til den slags end mig.

Smukke kirsebærblomster og den vildeste kjole

Foto: Blitzfoto, 2017

Kirsebæralléen er smuk. Jeg var der også sidste år med Ulveungen i klapvogn, og det var lige så flot i år. Jeg har faktisk skrevet en ugebladsføljeton, der snart kommer i Familie Journal, der er super romantisk og netop foregår under kirsebærtræernes florlette, lyserøde blomster. Men altså – det var tid til at få kjole på.

Og når jeg siger kjole – så mener jeg brudekjole med blondecardigan ud over. Det vildeste antræk, jeg nogensinde har haft på. Jeg fik rosen-pandebånd og over-maven-blomster og en lille stilk med et hjerte – og rouge på. Kjolen var faktisk for stor, men Anette tryllede og fik den til at passe og til sidst fandt hun et par sko, der ingenlunde fik mig til at føle mig som Askepot, eftersom de var størrelse 39 og jeg bruger størrelse 35 (totalt upraktisk i øvrigt), men som gav “den rette holdning”.

Vi gik hen til træerne, og jeg blev instrueret i benstilling og mavevinkel og hovedstilling, og hvor mine hænder skulle ligge, hvilket var en ret stor lettelse, for min kæreste siger, at jeg altid stiller mig på den samme måde (den viser jeg jer en dag – jeg kan lave en collage med billeder fra hver eneste ferie de seneste ti år, hvor jeg står sådan sært til siden-lænet), når jeg skal se spændende ud på et feriefoto. Og så tog Anette en masse billeder.

Det var helt vildt sjovt! Altså det kan godt være, at jeg ikke anede, hvordan jeg skulle se ud. Især i ansigtet. Skulle jeg fx smile eller se alvorlig ud? Hvordan ser man kommende-mor-agtig-ud? Og at folk stoppede op og gloede og et par stykker spurgte “Hvor bliver billedet bragt?” som om jeg var et kendt menneske, de kunne læse om i de glittede magasiner i morgen. Men altså … alle har vel lov til 15 minutes of fame, ik’? Og Anette var god til at rose og komme med forslag.

Amatørens guide til et skønt gravidfoto

Så alt i alt var det altså en ret fantastisk formiddag, der var HELT anderledes end hvad jeg er vant til. Og selvom jeg stadig er rimelig meget amatør på området, har jeg besluttet at samle mine bedste tips fra dagen i en lille guide til dig, der skal have taget gravidfotos:

  1. Sørg altid for at eje noget hvidt undertøj. Køb det nu, i tilfælde af pludselig, spontan fotosession med hvid kjole.
  2. Se en You Tube video om rouge. Du ved aldrig, hvornår du får brug for det!
  3. Det ene ben skal ligesom ind foran det andet på sådan en helt speciel måde, som jeg ikke kan forklare, men som understreger den gravide mave og får dig til at føle dig som en model. Spørg fotografen!
  4. Blonder og roser og kirsebærblomster kan få de fleste piger til at se romantiske ud, men vælg en fotograf, der har sådan noget gejl, hvis du ikke selv lige har et lager liggende.
  5. Lyt til fotografen. Hvis hun siger, din hage skal op eller ned, er det nok fordi du ellers får dobbelthage eller på anden vis har brug for et høfligt råd. Det samme gælder alt andet ved din krop. Du kan ikke se dig selv, og med mindre du er erfaren model, så aner du ikke, hvordan du tager dig bedst ud.

Jeg synes, det var en rigtig god oplevelse, og det er helt sikkert også nogle fotos, jeg vil se tilbage på med glæde. Derfor ender det sikkert også med, at jeg får foreviget en evt. 3. graviditet. For der ER bare noget magisk ved at skabe et lille menneske inde i sin krop. Altså, det er jo faktisk helt vildt, ik’? Og hvis det ikke er værd at fotografere, så ved jeg snart ikke, hvad der er.

Ps. Fotoet øverst på siden er taget af Anette Damsgaard fra Blitz Fotos. Det samme er det andet kirsebærfoto. Silhuetfotoet er taget af illustrator og concept artist Lea Løvberg. Ingen af dem vidste, at jeg ville skrive om dem på Fabelmor, så det er ikke en reklameaftale.

Pps. Dengang Ulveungen var 4 mdr. og det ENDELIG var lykkedes mig at få styr på amningen, fik jeg taget et helt naturligt og meget smukt sort/hvid foto hos Blitz foto. Så hun kan altså også andet end blonder og kirsebær! Bare i tilfælde af, at det ikke liiige er dig.

Pps. Har du nogle gode råd til et godt gravidfotos, må du endelig dele dem i en kommentar nedenfor!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *