4 tips til dialogisk læsning med dit barn 0-3 år

Der er intet skønnere end at læse med sit lille barn. Det synes jeg i hvert fald ikke! Der udspringer så meget sprog fra siderne, og jeg bliver forundret igen og igen over de ord, som min søn pludselig har samlet op – eller de måder, han sammensætter dem på. Men for at læsningen skal blive så udbytterig som muligt, er det godt at sætte sig lidt ind i, hvordan man egentlig læser med et lille barn. For det er faktisk ikke altid, at det bedste er rent faktisk at læse. Sommetider er dialogen omkring bogen, handlingen, figurerne og billederne meget vigtigere end selve ordene i bogen!

Jeg har lavet 4 tips til dig, der gerne vil gå (endnu mere) i dialog med dit lille barn, når I læser. De 4 tips passer nok bedst til børn på 1-2 år, men de kan sagtens tilpasses til yngre og ældre børn. Prøv dig frem, hav det sjovt mens du læser, nyd bogens verden – så vil dit barn også gøre det!

  1. Tag udgangspunkt i billeder – ikke tekst. Når jeg skal introducere min søn for en ny bog, starter jeg altid med at tale om billederne. Da jeg fx læste Rasmus Klump for ham (som han på det tidspunkt endnu ikke kendte fra TV eller andre medier), så læste jeg egentlig ikke en bog om Rasmus Klump for ham – jeg fortalte om en bjørn og en skildpadde og nogle pandekager, for det er jo de ting, han kender til! Når jeg prøver at læse teksten, som den står, er den næsten altid (med undtagelse af Kaj-, Lili- og Jeppe-bøgerne fx) for lang, kedelig eller indviklet. Men fordi der i Rasmus Klump var så mange genkendelige elementer med (altså dyr og mad), fik han lyst til at læse bogen igen, og efterhånden byggede jeg mere og mere af handlingen på, så jeg til sidst fortalte, hvad der rent faktisk skete, brugte figurernes rigtige navne osv.Denne metode betyder også, at du sagtens kan læse fx Peter Pedal for et barn på knap to år, hvis barnet fx er glad for aber. Teksten er alt for lang, men hvis du bare taler om aben og de andre ting, der sker, så kan det sagtens blive en god oplevelse. Og så kan den rigtige historie altid komme bagefter!
  2. Hav MANGE bøger derhjemme. Og når jeg siger mange, så mener jeg seriøst mange. Jeg taler rigtig tit med folk, der siger “Jamen vi har rigtig mange billedbøger derhjemme”, og når jeg så ser deres bogreol, så står der fx ti bøger. Det kan godt være, at 10 er et stort antal rationelt set, men hvis man kun har 10 bøger at vælge mellem, så bliver det altså rimelig hurtigt ensformigt. Også for dig!
    Og så er det jo også ret indlysende, at jo flere bøger om forskellige emner, I har, jo flere ord har I også potentielt at snakke om! For hver bog er jo en skattekiste af ordforråd, der bare venter på at blive åbnet!
    Uden at have talt, vil jeg gætte på, at vi har 50 billedbøger for 0-3årige i reolen – og dertil alle dem vi låner på biblioteket. Nogle er pap-bøger og nogle er papir-bøger, og vores søn river dem faktisk ikke i stykker, for de har stået tilgængeligt siden han var ca. 1 år. Det betyder også, at han altid kan hente en bog, hvis han har lyst til at læse.Bøgerne har vi købt, fået og arvet. Nogle af dem har vi købt brugt – man kan ofte få ti bøger for 50 kr. fx., og da det er svært at vide, hvilke bøger, der hitter hos ens barn, er det en rigtig god løsning. Vi købte fx ti bøger brugt, fordi jeg gerne ville have de Lotte og Totte-bøger, der var i bunken. Men min søn endte med at elske én, jeg aldrig selv ville have valgt, som handlede om en dreng og hans sutteklud (“Mikkel og Møffe.“) Den læste vi hver dag i to måneder! Så de 10 bøger var altså rigtig godt givet ud.
  3. Tag udgangspunkt i barnets interesser. Hvis dit barn elsker dyr, så læs om dyr. Hvis dit barn er vild med madvarer
    Alle kan lære at læse dialogisk med deres barn.

    eller tal, så lån bøger på biblioteket om de emner. Det er ikke så vigtigt, om I læser om Disneyfigurer eller Kaj og Totte. Det vigtige er faktisk de samtaler, I har om bøgerne. Både mens I læser, men også før og efter faktisk. Hvis barnet tager initiativ til at “lege” handlingen fra bøgerne, kan du hjælpe ved fx at inddrage legefigurer. “De tre bukkebruse” findes fx i en lækker papbogs-udgave, og bagefter kan man jo lege handlingen med bamser eller trædyr! Eller spille den som teater …Det gælder også MENS I læser. Måske synes du, det er vigtigt at få bogens handling med, men det eneste dit barn gider at kigge på, er boldene i bogen. Sådan læste vi i lang tid “Lilli laver cirkus” – altså talte, hvor mange bolde der var på hver side. Det er også en måde at læse på (og øve tal!), og så kan man jo altid læse bogen på en anden måde en anden dag.

  4. Hjælp barnet til at gå i dialog. Det er forskelligt hvor meget børn snakker, mens de læser. Nogle børn peger og fortæller eller siger fx dyrelyde, andre sidder mest bare og lytter. Støt endelig dit barn i selv at fortælle ud fra bogen. Måske gentager barnet noget du har sagt med lyde, ord eller fagter. Måske ser barnet en kat i bogen, og peger ud af vinduet. Så kan du sige “Ja, det er rigtigt, vi så også en kat på legepladsen” og på den måde støtte barnet i at bringe bog og virkelighed sammen. Eller måske beder barnet dig synge “Se den lille kattekilling”, fordi der er en kat i bogen. Jeg har sommetider kedet mig så meget over at læse den samme bog igen og igen, at jeg i stedet for at læse handlingen, har sunget om et dyr på hver side. Og det giver jo sådan set bare yderligere ordforråd til læsningen!Det vigtigste er, at du ikke bliver irriteret over, at barnet “afbryder” din (højt-)læsning, for det er jo faktisk tegn på opmærksomhed og interesse, når barnet “medlæser”. Og så skal læsningen jo være en hyggestund, så det er vigtigt, at din dialog ikke bliver skoleagtig eller en quiz. Selvfølgelig kan man godt engang i mellem spørge “Hvor er hunden?”, men hvis man gør det om alle dyr på alle sider, så taber i hvert fald min søn interessen. Så alt med måde!

Jeg har læst en del bøger og artikler om dialogisk læsning, men ovenstående er egentlig primært skrevet ud fra mine egne erfaringer, og skal mest ses som forslag. Hvis du gerne vil læse mere om emnet, kan du kigge på Carlsens blog Forlagsliv, hvor der er en rigtig fin artikel om, hvordan man laver dialogisk læsning med sit barn og en anden lige så inspirerende artikel om, hvordan man læser højt for sit barn. På bloggen er der også indlæg om forlagets bøger for de forskellige målgrupper, men der findes selvfølgelig også masser af gode bøger for 0-3årige fra de andre danske forlag. Spørg på biblioteket, hvis du mangler inspiration eller skriv en kommentar her i tråden, så kommer jeg gerne med en række forslag:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *