Manduca bæresele

3 ting der gør livet med en baby nemmere – Reklame

REKLAME – Indlægget indeholder reklamelinks

Jeg har tidligere fortalt om 5 ting, jeg seriøst gerne ville have vidst, inden jeg blev mor og 10 ting, jeg er glad for, jeg ikke vidste inden jeg blev mor.

Men jeg har vist ikke fortalt jer om de 3 ting, der betød allermest for mig i den første tid som mor, vel?

Kan I gætte hvad overemnet er? SØVN. Storebror vågnede i perioder hver 45. minut både nat og dag, så søvn var seriøst et issue. Derudover gad han ikke at sove i sin barnevogn i de første 6 måneder. Så babysøvn var altså noget, vi virkelig brugte meget energi på herhjemme.

3 ting, der gør livet med en baby nemmere

  1. Køb en vikle. Eller en bæresele. Eller en slynge. Helt seriøst – mine små babyer er faldet i søvn i samme øjeblik de kom i viklen.

    Efter han blev større, kunne Storebror lide at sidde i viklen/bæreselen og kigge rundt, og vi har haft virkelig god brug af både vikler og bæreseler på vores rejser fx da vi var i Skotland, i lufthavnen og til ture med bus, tog, i skoven og på Bogforum herhjemme.

    Til helt små babyer er det bedst med en fastvikle, strækvikle eller en bæresele med babyindsats. Jeg har selv brugt strækvikle og fastvikle, når de var helt små og bæresele fra et par måneder. Fra et halvt år har jeg brugt Mei Tei og bæresele. Men husk at bæreredskabet skal være ergonomisk korrekt både for dig og babyen!

    Min yndlings bæresele er Manduca, fordi den kan krydses på ryggen og dermed strammes rigtig godt ind, hvilket er fedt, når man som jeg er lille og slank. Jeg købte min brugt, men den kan selvfølgelig også købes fra ny.

    Min kæreste er til gengæld rigtig vild med sin Ergobaby Performance (reklamelink). Den synes han er nem og skøn. Vi købte den brugt, og skulle jeg købe den fra ny nu, ville jeg nok vælge en økologisk Ergobaby Original (reklamelink).

     

    I øjeblikket, hvor det er lidt koldt i vejret, har Lillebror en skøn økologisk ulddragt på (Se billede nedenfor), som vi virkelig er glade for. Jeg fandt den brugt, men jeg har også set den samme lækre øko ulddragt hos Parcellet (reklamelink), der generelt forhandler en masse lækkert, økologisk børnetøj.

    Der findes heldigvis super mange skønne forummer på Facebook (søg fx på Slyngegalleriet), hvor du kan få hjælp til at vælge den helt rigtige vikle eller købe en brugt.
    Og der er også en masse guides rundt omkring på nettet. Jeg har også selv planer om at lave en guide ved lejlighed, og min veninde og blogger Rævemor skriver en masse om vikler på sin blog.

    Ergobaby
    På stranden er det nærmest umuligt at komme omkring med en barnevogn, så der elsker min kæreste at have baby i bæreselen. Det samme gælder i skoven. Dette er en Ergobaby Performance-model.
  2. Prøv en slyngevugge til lurene 

    Vi var så super heldige at arve en Slyngevugge, og den var bare GULD værd til storebror. Han tog så mange af sine lure i den vugge!

    En af fordelene ved vuggen er også, at Far kan komme mere på banen. Mor kan jo ofte amme barnet i søvn til lur, men hvis barnet ikke vil sove i barnevogn, kan det være lidt svært for Far. Derfor var Slyngevuggen et stort hit herhjemme.

    Og helt ærligt, hvor fedt er det ikke også lige at kunne sidde og vugge sit barn, mens man læser en bog?

    Den originale Slyngevugge kan du blandt andet købe hos Sneglehuset, som også giver rigtig god vejledning i forhold til slynger generelt.

    Vi bruger et dejligt hjemmestrikket uldtæppe i slyngevuggen, det er super lækkert, men det har jeg jo ikke noget link til;-)

  3. Voksiposen giver tryghed i barnevognen 

    Vi er vilde med vores voksi til storebror. Så vilde, at vi nok snart køber en til Lillebror også, selvom det egentlig var planen at han bare skulle overtage Storebrors, når han var færdig med at sove lur.

    Vi har en skøn Voksi Classic (reklamelink). Måske det skal være Lillebrors julegave? Så kan Storebror også få lov at have sin voksipose lidt længere:-)

    Det jeg elsker ved voksien er, at den ligesom putter barnet på en dejlig måde. Vores Voksi Classic har en ulddyne, og jeg føler altid, at min søn har tilpas temperatur pga. ulden. Og så tror jeg, at han føler sig mere puttet og tryg nede i den end i en almindelig dyne. Og det kan jeg godt lide!

    Sidste vinter har han sovet i en ulddragt nede i voksiposen og sommetider også en hjemmestrikket trøje. Han har været dejlig tilpas, når vi tog ham op, men det skal man selvfølgelig vurdere fra barn til barn. Ulddragten var en gave, men jeg kan se at man kan få den samme skønne ulddragt hos Ugleungers shop (reklamelink).

    Storebror gad i øvrigt først at sove i klapvogn/barnevogn fra han var 6 måneder, så han har først brugt voksien derfra. Men Lillebror sover heldigvis allerede i sin barnevogn, så han kunne godt bruge en voksi nu, hvor han er 4 måneder og vi går vinteren i møde:-)

Der var selvfølgelig også mange andre ting, der var vigtige i den første tid med babyen. Men når det kom til at få baby til at sove, var det de her tre ting, der hjalp os allermest. Og stadig gør det, faktisk. Har du i øvrigt læst mit indlæg om, hvordan du overlever søvnmangel?

Hvad er dit bedste tip til at få baby til at sove? 

NB. Og så skal jeg selvfølgelig lige understrege, at jeg ikke er ekspert i babyers søvn eller produkterne ovenfor, jeg er bare glad bruger af dem. Så hvordan du vælger at bruge disse råd er selvfølgelig på eget ansvar:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *